Vigtige datoer
Besøg vores side

Rytme Sports gymnastik


Ligesom Grand Prix gymnastikken, så ligger Rytme Sport Gymnastikken vægt på et elegant og æstetisk bevægelsesmønster.

Til RSG lægges der stor vægt på smidighed kombineret med styrke.
Derudover så kræver det en stor del redskabsteknik, hvilket vi kommer til at arbejde med gennem hele sæsonen.
De håndredskaber der benyttes er: tov, tøndebånd, bold, køller og vimpel.
Det er en individuel sportsgren, så man stiller op selv, og er selv på gulvet til konkurrence.
Man har til konkurrencer 2-4 serier, alt efter hvilken række man stiller op i.   

Er dette noget du kunne tænke dig, så må du gerne begynde at øve sin smidighed med det samme
Såsom spagat, split, ryg osv. 

 

Krav 

For at gå til RSG, skal man gå på et Grand Prix hold. 
På Grand Prix hold, er du en del at et hold, modsat RSG.
​Du får også grundtræning på Grand Prix holdet,
der ikke er tid til vedindividuel træning.
RSG kan betragtes som overbygning til Grand prix. 

 

Forventninger 

Mine forventninger som instruktør:

Som Rytme Sports Gymnast, forventer jeg, at du arbejder seriøst til træningen. Du skal kunne arbejde individuelt, på de henvisninger du får fra mig.

Du skal ikke forstyrre de andre gymnaster, du arbejder selv og pjatter ikke med de andre.
Der er ikke meget tid til træning, så jeg kan ikke være over alle gymnaster på en gang. 

Det forventes også, at du træner hjemme. 
Du skal træne med dine redskaber og
 især smidighed skal trænes hver dag.

 

Med mig som instruktør, kan I forvente:

Jeg vil give kvalificeret vejledning, og udvikle serier, der fremmer hver enkelte piges bedste kvaliteter.
Jeg 
vil på bedste vis, motivere pigerne og hjælpe dem med deres individuelle udvikling. 

 

Udtagelse 

Ved stor interesse for RSG, vil der være udtagelse.
Dette er da der kun kan være et begrænset antal piger, jeg kan nå at vejlede og arbejde med.

Udtagelsen vil fokusere på pigernes gymnastiske færdigheder, men også i høj grad, på deres egen viljestyrke og moral.
Det skal være fordi pigerne selv b
rænder for det, på denne måde får vi det bedste miljø til træningen. 

 

Udgifter 

Det er dyrt at være individuel gymnast.
Man skal have redskaber til serierne (enkelte redskaber vil være til rådighed fra Vejen Gymnastikforening),
derudover skal gymnasten have dragter til serierne, pt. er det mig der sørger for at finde dragter,
der overholder de krav der stilles til konkurrencerne så vi undgår fradrag.

 

Konkurrencer 

Til konkurrence stiller man op i rækken, som passer med ens fødselsår.
Pigerne stiller med 2 eller 4 serier. Deltagelse til konkurrencer sker ifølge af dialog med mig.

Jeg ønsker kun det bedste for gymnasterne, og vil ikke sende dem til konkurrence, med udsigt til en dårlig oplevelse
. At stille op til konkurrence i RSG er en stor ting, når det er første gang.
Gymnasten er helt selv på gulvet, og dette kan -for nogle - være skræmmende.
Så vurderer jeg at gymnasten ikke er klar, er det baseret på, hvordan gymnasten engagerer sig til træning, skarpheden i ens serie, og så om gymnasten mentalt er helt klar til det. 

 

Nyt i foreningen

Da det er et ny tiltag i Vejen Gymnastik forening, så er vi i startfasen.
Det vil sige at vi endnu ikke er total
t rutinerede i denne sport og forhold. Men dette skal ikke stoppe kvaliteten af træningen, og de serier pigerne har. Men der kan forekomme spørgsmål, hvor sparring med GymDanmark er nødvendig, og ved dette beder vi blot om tålmodighed. Vi vil gøre vores bedste for at få nogle rigtig dygtige RSG gymnaster i Vejen Gymnastikforening.

 

Vigtige datoer for RSG sæson 2019/2020:

7. - 8. Marts - Nordisk Mesterskab 

4. April         - Jyllandsmesterskab 

10. Maj        - DM

 

Udover ovenstående datoer, kan der komme flere datoer til – fx til opvisninger.
Samtidig skal der også gøres opmærksom på, at der kan ske ændringer, hvis en konkurrence flyttes – eller vi vælger ikke at deltage i konkurrencen. Deltagelse til konkurrence afgøres løbende. 

 

Prøvegange 

Prøvegange for RSG er de samme som for Grand Prix. Man skal være med til disse, og så vil der være en time ekstra d. 12., 19., og en halv time d. 15. august.


Sponsorater
Alle sponsorater er velkomne.

Vi kan bl.a. tilbyde reklame som modværdi for sponsoratet – fx i form af banner/roll-up’s der medbringes ved alle konkurrencer og opvisninger. Eller hvis du vil sponsere træningstøj/opvarmningstøj til pigerne.

Der må ikke komme navn eller logo på vores foreningssæt.  

For yderlige oplysninger om Grand Prix Gymnastik i Vejen Gymnastikforening,
så kontakt
 mig på tel.: 2928 8008 Louise Rønne, Instruktør.

 

Lidt om mig :-)
Jeg er uddannet gymnastikinstruktør ved både DGI og GymDanmark. Dette har bidraget til en alsidig tilgang til de mange gymnastikformer.

Jeg har været aktiv grand prix gymnast, og har deltaget og vundet med mange hold ved Sjællands-, Jyllands og Danmarksmesterskaberne i Rytmisk Grand Prix Gymnastik, og æstetisk gymnastik. Derudover har jeg erfaring indenfor Rytmisk Sports Gymnastik, hvilket jeg stadig er i fuld gang med, som aktiv gymnast.   

Udover de rytmiske konkurrencediscipliner, har jeg også en del gymnastikerfaring med rytme og springgymnastik i alle aldersgrupper. Har undervist alt fra 3-5 års motorik, dans, efter-efterskolehold og seniorgymnastik.  

Min passion er udelukkende for gymnastikken, det er det jeg brænder for, jeg elsker den glæde gymnastikken bidrager til min hverdag, det allerbedste jeg ved, er at se den udvikling gymnaster får igennem en sæson, både deres gymnastiske færdigheder og ikke mindst socialt.

Nyt medlem?
Her kan du oprette dig som medlem i Vejen Gymnastikforening.
Bliv medlem her
Vigtige datoer
Besøg vores side
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Vejen Gymnastikforening | 6600 Vejen | CVR-nummer: 23 41 10 16