Vigtige datoer
Besøg vores side

Frøs Lederpris til lokal ildsjæl 2012

















Anders R. Andersen fra Frøs Herreds Sparekasse overraskede den 13. december prismodtageren Bent Pedersen, der er instruktør i Vejen Gymnastikforenings, hvor Bent Pedersen netop var i gang med sit virke som instruktør for junior/ynglinge A pigerne i Vejen Idrætscenter. Bent Pedersen var indstillet til at modtage Frøs Lederpris 2012 for sit store engagement i Vejen Gymnastikforening med følgende begrundelse:
 
Bent Pedersen har været aktiv instruktør i Vejen Gymnastikforening igennem de sidste 14 år og alle årene i foreningens konkurrenceafdeling.  I 1999-2000 medinstruktør for foreningens Mini A piger. Fra sæsonen 2000 til 2004 var Bent hovedtræner for Mini A pigerne. Siden 2004 og frem til nu har Bent haft hovedansvaret for træningen af junior/ynglinge A piger.

At træne A-hold, som er konkurrencehold under Dansk Gymnastik Forbund, kræver gennemførelse og forberedelse af træning 2-3 gange ugentlig med varighed af 2-2,5 timer pr. gang. Endvidere kræves der udarbejdelse af individuelle træningsprogrammer til hver gymnast til hjemmetræning.
Der er deltagelse i Jyske Mesterskaber og Danske Mesterskaber.
 
Bent Pedersen er instruktør med hjertet solidt plantet i sin forening. En forening han altid er villig til at give en hånd, og vi går aldrig forgæves, når vi beder ham om hjælp. Hans venlighed og altid optimistiske indstilling er smittende. Samtidig har han stor respekt for andre mennesker, hvilket også vores gymnastikpiger mærker. Der er trods konkurrence og krav altid ro og harmoni omkring Bent Pedersens hold, lyder det i indstillingen fra Vejen Gymnastikforening.

Flere gange om året er Bent Pedersen med til at sætte Vejen på Danmarkskortet, når han sammen med sine gymnaster drager rundt og giver fantastiske opvisninger ved forskellige byfester og ved andre gymnastikforeningers opvisninger i vores område. Bent Pedersens hold er meget eftertragtet,
hvilket hans gymnaster nyder i fulde drag, hvorfor Bent Pedersen og holdet griber enhver chance til at komme ud for at vise deres færdigheder og Vejen Gymnastikforenings flag.
 
”Det er mig en stor ære at uddele Frøs Lederpris 2012 til Bent Pedersen, der gennem en lang årrække har vist, at en stor og frivillig indsats virkelig betyder noget for gymnasterne i Vejen Gymnastik – vi ønsker ham et stort tillykke” udtaler filialdirektør Anders R. Andersen fra Frøs Herreds Sparekasse.
 
Frøs Lederpris er uddelt siden 1991 i Frøs Herreds Sparekasses lokalområde. De frivillig ledere som modtager Frøs Lederpris er indstillet af personer i lokalsamfundene, som finder deres indsats prisværdig. Sparekassen støtter med Lederprisen de mange frivillige ledere i sparekassens lokalområde, som gør en meget stor og dygtig indsats til stor glæde for alle. Deres arbejde er forudsætningen for et rigt forenings- og kulturliv.
 
”Vi har i år modtaget 7 meget kvalificerede indstillinger på frivillige, der gør et stort arbejde for andre i vores område og de ville alle være værdige modtagere, men som nævnt var det Bent Pedersen, der blev hædret med den fornemme titel og han fik overrakt blomster, diplom samt en check på 5.000 kr. for den store indsats i Vejen Gymnastikforening”, slutter Anders R. Andersen fra Frøs Herreds Sparekasse.
Nyt medlem?
Her kan du oprette dig som medlem i Vejen Gymnastikforening.
Bliv medlem her
Vigtige datoer
Besøg vores side
Vejen Gymnastikforening | 6600 Vejen | CVR-nummer: 23 41 10 16